Sygdomsbyrden i Danmark i 2016

Sygdomsbyrden i Danmark i 2016

En ny rapport fra sundhedsstyrelsen har for første gang medtaget søvn som en faktor for befolkningens helbred. Som forventet viser rapporten at søvnbesvær påvirker den enkeltes liv, således at der er øget forekomst af både kortvarigt og langvarigt sygefravær hos personer med søvnbesvær, sammenlignet med personer uden søvnbesvær. Personer med søvnbesvær søger hyppigere læge, opsøger skadestue eller bliver indlagt end personer uden søvnbesvær.

Det øgede forbrug af sundhedsvæsenet, grundet søvnbesvær, fører til ekstraomkostninger på 3,8 milliarder kr.

Hele rapporten kan findes på: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2016/~/media/C3ACA2467BEE41B49726532872563FFA.ashx

Tallene fra rapporten viser:

Når der justeres for rygning, alkohol, BMI og fysisk inaktivitet, er der i Danmark årligt:

· 750 ekstra dødsfald blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær.

· 5.900 tabte leveår blandt mænd og 1.300 tabte leveår blandt kvinder.

· Et tab i befolkningens middellevetid på to måneder både for mænd og kvinder.

· 40.000 ekstra somatiske indlæggelser og 3.100 ekstra psykiatriske indlæggelser blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær.

· 210.000 ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg og 220.000 ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær.

· 21.000 ekstra somatiske skadestuebesøg og 8.700 ekstra psykiatriske skadestuebesøg blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær.

· 1,3 mio. ekstra lægekontakter blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær.

· 2,6 mio. ekstra dage med kortvarigt sygefravær blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær.

· 1,8 mio. ekstra dage med langvarigt sygefravær blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær.

· 2.700 ekstra nytilkendte førtidspensioner blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær.

· Ekstra omkostninger på 3,8 mia. kr. til behandling og pleje blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær.

· Ekstra omkostninger på 17 mia. kr. ved tabt produktion blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær.

· Et sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død blandt personer med søvnbesvær, hvilket resulterer i en årlig besparelse på 1,8 mia. kr. i forhold til personer uden søvnbesvær.

For alle byrdemål stiger andelen af ekstra tilfælde med faldende uddannelsesniveau. Hvis andelen af personer med søvnbesvær i hele befolkningen var den samme som i gruppen af personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der for de fleste byrdemål have været mellem 27-33 % færre tilfælde.