fbpx

Sovemiljøet

Sovemiljøet

Et godt sovemiljø er for de fleste en nødvendighed for at kunne falde i søvn og sove godt. Men hvad er egentlig et godt sovemiljø? Der er flere faktorer:

Soveværelset
Sengen
Sengetøj, materialer og farver

Soveværelset

Der stilles nogle krav til soveværelset for, at man kan opnå den afslappede tilstand, som er en forudsætning for at falde i søvn.

Orden
Køligt
Udluftet
Mørke
Lydisolering

Der skal være ordentligt i soveværelset. I stedet for at tøj, sko og tasker ligger i bunker, er det bedre at det ligger på hylder i skabe. Hvis det ligger ordentligt på hylderne, kan man lukke skabsdøren, så man ikke bliver forstyrret af uordenen. Der skal ikke være noget overflødigt i soveværelset, noget som kan forstyrre, og få en til at tænke på andet end at slappe af og sove.

Der skal være køligt. Hvad vil det sige? Det vil sige at man skal have en dyne på for at holde varmen. Når det er køligt er det let at regulere sin kropstemperatur ved at trække dynen tilpas op om sig. Har man det for varmt, kan man tage den lidt af, så man igen har det behageligt. Der er mange som gerne vil ligge med vinduet  åbent eller på klem. Det er en udmærket idé. Så får man frisk luft hele natten. Man kan regulere sin kropstemperatur uden at tænke over det og man får en god søvn. Er der 22 grader i soveværelset, kan mange opleve det for varmt, selvom man har trukket dynen ned så overkroppen ligger frit. Det er ikke muligt at afkøle kroppen og så er det ubehageligt. De fleste har oplevet meget varme nætter på ferien, hvor de vågner talrige gange og sveder. De fleste kan også husker de varme nætter i Danmark i sommeren 2018. Der var mange som oplevede besvær med at sove. Så det anbefales at temperaturen i soveværelset holdes under 20 grader.

Luften skal være frisk, ikke gammel og indelukket. Luft ud i soveværelset i 5-10 minutter inden du går i seng.

Der skal være mørkt i soveværelset. Det er somme tider ikke nok at slukke lyset. Der skal også være gardiner for vinduerne, som kan holde lyset ude. For eks. lys fra gadelamper, lys fra månen, som kan skinne forstyrrende, hvis det er klart, men også for at skærme for solens lys om morgenen i sommerhalvåret. Der er nogle mennesker som er meget lysfølsomme og til dem må man anbefale egentlige mørklægningsgardiner.

Soveværelset skal også være godt lydisoleret. Bor man på landet i nattestille miljø, betyder lydisoleringen ikke så meget. Men bor man i flerfamiljehus, boligejendom og i byen er en god lydisolering et vigtigt krav, så man ikke generes af instalationsstøj, støj fra naboen eller støj fra gaden.

Sengen

Det er i sengen vi sover. Den skal være tilstrækkelig stor. Man skal kunne strækkei  sig, vende og dreje sig efter behov, også i søvne, uden at falde ud. Om man som par vil ligge sammen eller ligge i hver sin seng er individuelt, det må bare være sådan at begge parter er tilfredse. Madrassen skal være god og give god støtte så vore muskler kan finde hvile og slappe af. Hvor hård madrassen skal være er også individuelt, og afhængig af hvor tung man er. Hvis man høre til de par, som gerne vil ligge samme seng, men parterne har forskellig mening om, hvilken hårdhed der er bedst, kan man få dobbeltmadrasser med forskellig hårdhed i de to sider.

Sengetøj

Vedrørende sengetøjet har vi også hver vores mening. Nogle kan bedst lide glat hvidt satinsengetøj, andre foretrækker groftvævet struktur i stoffet. Farverne har også noget at sige. Der er variationer fra helt hvidt og  pastelfarver til ‘pang’farver med kontrastrige mønstre. Igen er det den personlige smag der er afgørende.

Målsætningen ved indretning af soveværelset og sengen er, at det skal være rart at komme ind i soveværelset. Man skal føle sig godt tilpas og kunne slappe af i soveværelset. Man skal glæde sig til at komme i seng. Når man er kommet i seng skulle man gerne opleve: Ååhh, hvor er her dejligt. Man skal kunne trække vejret dybt, ånde langsomt ud, og nyde det i fulde drag.

Har man den fornemmelse falder man let i søvn og får en god nattesøvn.

Spørgsmål?

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål, eller blot ønsker
at høre, hvordan vi sammen kan sætte fokus på søvn.