Obstruktiv søvnapnø forekommer hos 10-15% af mænd og 5-8% af kvinder i alderen 40-60 år. Den væsentligste gene er uregelmæssig snorken, træthed og manglende energi. Søvnen bliver afbrudt af gentagne delvise opvågninger, forårsaget af gentagne kvælningsanfald.

Når man falder i søvn, bliver kroppens muskler slappe. Det gælder også for musklerne i svælget. Her er der ikke noget afstivende skelet bygget ind i luftvejens vægge, som i resten af luftvejen (brusk og knogle i næsen, bruskplader i strubehovedet og bruskringe i luftrøret). Det slappe svælgvægge kan somme tider ikke modstå det undertryk man udvikler ved indåndingen og de suges sammen og spærrer for luften. Man forsøger at trække vejret men der kommer ingen luft igennem (snorkningen ophører). Pga iltmangel slår hjertet alarm til hjernen. Alarmerne får hjernen til at vågne delvis op og musklerne stimuleres som i vågen tilstand og svælget åbner op med nogle voldsomt snorkende indåndinger. Iltkoncentrationen stiger til normalt og alarmerne lukkes ned inden den sovende har registreret hvad der er foregået. Er der mange sådanne kvælningsanfald bliver søvnen forstyrret mange gange. Derfor er mange med søvnapnø trætte, ofte mere trætte når de skal op and da de gik i seng.

Der findes en forening for søvnapnø patienter. Se her:

Klassiske symptomer om natten som patienten eller som partneren til en søvnapnøpatient kan opleve:

  Uregelmæssig snorken med pauser
  Urolig motorik
  Sveden
  Natlige vandladninger
  Opvågninger
  Opvågninger med kvælningsfornemmelser eller hjertebanken

Mange patienter med søvnapnø oplever ikke nogen af disse gener, men sover fra det hele. Om dagen kan de klage over:

  Ikke udhvilet om morgenen
  Morgenhovedpine
  Øget irritabilitet
  Nedstemthed (depression)
  Træthed
  Manglende energi
  Søvnanfald i monotone situationer
  Nedsat sexlyst
  Erektionsproblemer

For at blive behandlet skal man diagnosticeres ved en ambulant undrsøgelse, en såkaldt Cardio-Respiratorisk-Monitorering, CRM over en eller flere nætter.
Ved denne undersøgelse måler man antallet af apnøer (totale kvælninger) og antallet af hypopnøer (delvise kvælninger) og beregner hvor mange tilfælde der er per times søvn, det såkaldte AHI (Apnø-Hypopnø-Index)-

AHI:
normalt < 5
let søvnapnø: 5-14
moderat søvnapnø: 15 – 30
alvorlig søvnapnø: > 30

Søvnapnø kan behandles effektivt med et CPAP apparat (CPAP: Continious Positive Airway Pressure), som holder luftvejen åben med et lille overtryk. De moderne apparater tilpasser selv trykket det blæser med og de er så godt som helt lydløse. Somme tider kan man høre luftstrømmen fra masken.
Behandlingens effekt er en konstant åben og fri luftvej, fri og normal vejrtrækning og ingen forstyrrelser af søvnkvaliteten.

Både søvnapnøpatienten og partneren kan mærke effekten af den vellykkede behandling:

  Snorkningen ophører
  Patienten sover roligt
  Svedtendensen aftager eller svinder
  De natlige vandladninger reduceres eller ophører
  Patienten vågner veludhvilet
  Morgenhovedpinen svinder eller ophører
  Trætheden ophører
  Energien kommer tilbage
  Humøret og tolerancen kommer tilbage

Patienter i behandling med CPAP skal følges med regelmæssige kontroller, hyppigt ved behandlingens indledning til ønsket effekt har stabiliseret sig indenfor et par måneder. Derefter er det for de fleste tilstrækkeligt med en årlig kontrol for at udskifte og forny de slidte komponenter (maske, slange og filtre). Det er normalt at bruge 1-2 masker per år.

https://youtu.be/MKmP3-kp9NA