fbpx

Kognitiv adfærdsbehandling

Behandling af søvnløshed

Kognitiv adfærdsbehandling. Pris: kr. 10.000,-.

Lider du af søvnbesvær og søvnløshed er der hjælp at hente. Med kognitiv adfærdsbehandling (CBT-I) kan dine søvnproblemer behandles uden medicin.

 

Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen løber over en periode på tre måneder. Her møder du til konsultation én gang ugentlig i den første del. Derefter møder du ind hver anden uge. Behandlingen går kort og godt ud på at ændre din adfærd omkring dine søvnvaner. Du kommer til at føre dagbog over dine daglige rutiner, og vi beder dig om at registrere din søvn og dine søvnvaner. Til fremmøde vil du sammen med en søvnspecialist gennemgå dine oplevelser og notater.

 

Hvem kan have gavn af kognitiv adfærdsbehandling?

I princippet alle, der oplever søvnproblemer over en længere periode, men behandlingen er særligt egnet til dig med kronisk søvnbesvær.

Søvnproblemer kan være:

  • Du bruger en halv time eller længere på at falde i søvn
  • Du vågner uregelmæssigt og har svært ved at falde i søvn igen
  • Du får ikke nok søvn, fordi du vågner for tidligt

Hvis problemerne har stået på mere end tre gange om ugen i tre måneder eller længere, betegnes det som kronisk søvnbesvær.

 

Læs mere om behandlingen her.

 

Ny, anerkendt og effektiv behandlingsmetode

Kognitiv adfærdsbehandling mod søvnproblemer anses i dag for at være den mest effektive behandling af kronisk søvnbesvær.

Du kan læse mere om akut og kronisk søvnbesvær her.

Søvnexperten tilbyder også

Ud over den rådgivende rolle har jeg en række værktøjer i min værktøjskasse som kan hjælpe dig med at eksekvere din sundhedsstrategi og gøre den succesfuld.

Workshops

Workshops kan være et fremragende værktøj for at du, sammen med dine medarbejdere, kan sætte fokus på søvn. Hver workshop er skræddersyet til formålet, og tager udgangspunkt i din virksomhed.

Søvnprofiler

En søvnprofil bliver udarbejdet ud fra et spørgeskema, som hver medarbejder udfylder og viser os dine medarbejderes søvnrytme. Derved fortæller den, hvorhen indsatsen skal rettes og skabe mere effektivitet.

Lægesamtale

Hvis der er tale om søvnsygdom, som fx søvnapnø eller insomni kan det være en fordel at afholde en lægesamtale. En speciallægekonsultation varer ca. 45-90 minutter med gennemgang af problemer, forslag til evt. yderligere diagnostiske undersøgelser og gennemgang af behandlingsmuligheder.

Foredrag

Et gå-hjem-møde hvor jeg vil opklare nogle af søvnens mysterier og give dine medarbejdere råd om, hvordan de kan opnå en god søvn.

Spørgsmål?

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål, eller blot ønsker
at høre, hvordan vi sammen kan sætte fokus på søvn.